Min mening - Jeg kom i uvejr i en artikel i Berlingske Tidende - Læs mit modsvar her

Den 5. december kunne man i Berlingske Tidende læse en artikel, hvor mine 25 års professionelle arbejde blev godt og grundigt kritiseret. 

Jeg har efterfølgende været lidt frem og tilbage i forhold til, hvordan og om jeg skulle svare på kritikken. 

Sandheden er nemlig, at når man, som mig, beskæftiger sig med noget så bredt favnende som ”hvad mad har af betydning for vores kroppe og vores helbred”, må man engang imellem finde sig i at blive kritiseret.

Det har jeg for længst accepteret.  

Jeg har igennem årene lært mig selv at vende det blinde øje til og i stedet bruge alle mine kræfter på at formidle min viden om, hvad maden har af betydning for vores kroppe og vores helbred til dem, der vil lytte (eller til dem som virkelig har brug for min hjælp).

Når jeg alligevel denne gang har besluttet, at jeg er nødt til at komme med et modsvar på kritikken, så er det fordi, det er så ærgerligt, når kritikken bunder i, at man ikke har undersøgt tingene til bunds. 

Har du læst artiklen, så håber jeg derfor, at du vil læse videre i det næste, hvor jeg gennemgår de forskellige påstande i artiklen.

Har du ikke læst artiklen, så kan det næste afsnit give dig lidt nørdet baggrundsviden om den antiinflammatoriske kost. Her præsenterer jeg nemlig forskellige studier, som underbygger fordelene ved den antiinflammatoriske livsstil. 

Det er nemlig noget af det, Kostekspert Morten Elsøe, som er interviewet i artiklen, fejlagtigt påpeger - at der ikke findes noget underbygget grundlag for den antiinflammatoriske kost.

Studier der påviser fordelene ved den antiinflammatoriske kost

Det er så vigtigt for mig, at du bliver præsenteret for det samlede billede, og at du derefter selv kan danne dig din egen mening. 

Og det er særligt det, jeg gerne vil kritisere artiklen i Berlingske Tidende for. Den forholder sig nemlig meget subjektivt og ensidigt til emnet og undlader at inddrage relevant viden.

Kostekspert Morten Elsøe, der i artiklen forholder sig stærkt kritisk over for den antiinflammatoriske livsstil, udtaler blandt andet:

”Af bogens mange ikke-underbyggede påstande er den største, at inflammation driver så mange dårligdomme,« fremhæver Morten Elsøe.

 

Men faktisk er det netop en af de vigtigste medicinske opdagelser inden for de sidste 20 år, at inflammation er involveret i en lang række dominerende helbredsproblemer.  


I en artikel
, underskrevet af 22 fremstående forskere fra bl.a. Harvard Medical School, Stanford University, Columbia University m.fl., og publiceret december 2019 i tidsskriftet ”Nature” fremgår det:

”En af de vigtigste medicinske opdagelser i de sidste to årtier har været, at immunsystemet og inflammatoriske processer ikke kun er involveret i nogle få udvalgte lidelser, men i en bred vifte af mentale og fysiske helbredsproblemer, der dominerer nutidens sygelighed og dødelighed verden over. Faktisk er kroniske inflammatoriske sygdomme blevet anerkendt som den mest signifikante dødsårsag i verden i dag, hvor mere end 50% af alle dødsfald kan henføres til inflammationsrelaterede sygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, diabetes mellitus, kronisk nyresygdom, ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) og autoimmune og neurodegenerative tilstande.” 

 

Og i en Special Health Report ”Fighting Inflammation” fra Harvard Medical School er gengivet en liste over lidelser, som det kan påvises, at kronisk inflammation er forbundet med. 

 

Se den fulde liste her: 

Hjerne og rygmarv/rygrad: Alzheimers sygdom, multipel sklerose, Parkinsons sygdom

Skjoldbruskkirtlen: Thyroidit - en betændelselignende tilstand i skjoldbruskkirtlen

Lunger: Allergier, astma, KOL, lungekræft

Lever: Kronisk hepatitis (leverbetændelse)

Nyrer: Kronisk nyresygdom, nyresvigt, nefritis (irritationstilstand – inflammation – i nyrevævet)

Hud: Acne, eksem, psoriasis, hudkræft

Immunsystem: Autoimmune lidelser såsom lupus (autoimmun sygdom)

Øjne: Makuladegeneration, retinal degeneration, uveitis

Hjerte og blodkar: Aterosklerose (hærdning af arterierne), hjertesygdomme

Bugspytkirtel: Type 1-diabetes

Fordøjelsessystemet: Inflammatorisk tarmsygdom, herunder Crohns sygdom og colitis ulcerosa (kronisk betændelse i tyktarmen)

Led: Nogle former for gigt, herunder leddegigt og psoriasisgigt

 

Når Morten Elsøe udtaler, at det er en “ikke-underbygget påstand, at inflammation driver så mange dårligdomme”, så ærgrer det mig ekstra meget - fordi det netop er noget af det, man har fået øjnene op for inden for den medicinske verden de senere år.

 

Baggrunden for at anbefale antiinflammatorisk kost 

Et andet kritikpunkt i artiklen drejer sig mere specifikt om ”den antiinflammatoriske kost”. Morten Elsøe udtaler bl.a. at: 

»Antiinflammatorisk kost er en spiseforstyrret fortolkning af de officielle kostråd krydret med pseudovidenskabelig skræmmeretorik og decideret ignorante påstande.«

Og 

»Der er tale om mode-diæt som så mange andre, der ikke er funderet videnskabeligt”.

Først og fremmest ærgrer Morten Elsøes sprogbrug mig rigtig meget. Det er så nemt at kritisere ved at bruge en masse tomme og negative udtryk. Desværre, er hans sprogbrug tilsyneladende et effektivt virkemiddel, ift. at skabe opmærksomhed omkring ham selv og hans budskaber, også selvom de er åbenlyst forkerte og af den grund ødelæggende for en saglig og nuanceret sundhedsdebat. 

Dernæst har det altid ligget mig meget på sinde at være åben og ikke mindst tydelig omkring, at der netop ikke foreligger det, man betegner som ”videnskabelig evidens” bag den Antiinflammatoriske kostretning. 

Det vil sandsynligvis tage mange år, før vi når dertil. Det er nemlig meget omfattende at opnå “videnskabelig evidens” for kostens betydning for vores sundhed/helbred. Det vil jeg uddybe nærmere i et særskilt nyhedsbrev i den kommende tid. 

Hvad, jeg derimod hævder og står ved, er, at en massiv mængde forskning viser, at der er fødevarer, der er bedre for vores kroppe og for vores helbred, end andre. Fødevarer vi i bogen “21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” under ét betegner som antiinflammatoriske fødevarer og kalder for antiinflammatorisk kost.

I bogen ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” beskriver vi antiinflammatorisk kost som ”klassisk middelhavs-kost, som vi har givet et ekstra helbredende tvist”. 

Hvad vil ”Middelhavs-kost” sige?

Middelhavs-kost er utvivlsomt den mest gennemstuderede og udbredte af de antiinflammatoriske diæter. Middelhavs-kost anses af mange læger, diætister og sundhedsorganisationer (bl.a. American Heart Association og American Diabetes Association) som en af ​​de sundeste og nemmeste diæter at følge (Special Health Report: Fighting Inflammation, Harvard Medical School).


Middelhavs-kost er baseret på kosttraditionerne fra især øen Kreta i Grækenland og det sydlige Italien i midten af ​​det 20. århundrede. På det tidspunkt udviste mennesker, som levede disse steder, lave forekomster af kroniske sygdomme og en høj forventet levealder for voksne. Dette på trods af begrænset adgang til sundhedspleje. Man mente, at kosten – hovedsageligt frugt og grøntsager, bønner, nødder, fuldkorn, fisk, olivenolie, små mængder mejeri og rødvin – bidrog til deres sundhedsmæssige fordele. Siden start 90’erne, hvor Middelhavs-kosten for alvor slog igennem i sundhedsfaglige kredse, har en betydelig mængde forskning konsekvent vist, at Middelhavs-kosten er effektiv til at reducere risikoen for sygdomme forbundet med inflammation bl.a.:

  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Diabetes
  • Demens
  • Cancer

 

”Et ekstra helbredende tvist

Det ”ekstra helbredende tvist” dækker over, at vi i vores version af den antiinflammatoriske kost opfordrer vores læsere til at spise ekstra meget af den plantebaserede kost. Dvs. ekstra mange fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grøntsager, frugt, nødder, kerner, frø, krydderier og krydderurter. Vi anbefaler også vores læsere, at det øgede indtag af fødevarer fra planteriget, skal være på bekostning af fødevarer fra dyreriget.   

Et netop offentliggjort studie publiceret i tidsskriftet Heart i november 2020 viser med al tydelighed, at vores anbefalinger ikke er grebet ud af den blå luft. Studiet undersøger, om en “grøn” videreudvikling af Middelhavs-kosten yderligere kan forstærke de gavnlige effekter kendetegnet ved netop Middelhavs-kosten. 
 

Altså ”Middelhavs-kost med et ekstra helbredende tvist”. 

Studiet viste, at den traditionelle version af Middelhavs-kost, suppleret med flere fødevarer fra planteriget og lavere mængder kød/fjerkræ resulterede i både vægttab og forbedrede kardiovaskulære og metaboliske risikofaktorer

Resultaterne af studiet viste altså at ”Middelhavskost med et ekstra helbredende tvist” kan nedsætte risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme endnu mere end traditionel ”Middelhavs-kost” gør.

Faktum er, at der foreligger i tusindvis af studier, som viser at der er sundhedsmæssige fordele ved netop at prioritere fødevarer fra planteriget. 

Det er derfor så ærgerligt og ikke mindst under al kritik, at Morten Elsøe udtaler sig uden at inddrage flere perspektiver, herunder nyere studier. 

At der er markante sundhedsmæssige fordele ved at skære ned på forbruget af animalske fødevarer – i særdeleshed oksekød, svinekød og lammekød – og at prioritere fødevarer fra planteriget, afspejles også i forskellige internationale sundhedsorganisationers seneste kost-anbefalinger:
 

WHO (World Health Organization) (Rapport 2018 fra WHO: A healthy diet sustainably produced)

WHO’s anbefaling til en sund kost lyder:  

”En sund diæt inkluderer en bred vifte af fødevarer – med vægt på plantebaserede fødevarer såsom frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter.” 

”Hvis det spises, begræns i så fald især kød fra okse, gris eller lam og forarbejdede kødprodukter.”  

World Cancer Research Fund (WCRF)

”Et helhedsorienteret syn på evidensen viser, at de fleste kostretninger, der beskytter mod kræft, er rige på plantefødevarer.”

 

WCRF anbefaler bl.a. at du:  

”Gør fuldkorn, grøntsager, frugt og bælgfrugter (bælgfrugter) såsom bønner og linser til en betydelig del af dine måltider.”

 

”Hvis du spiser kød fra okse, gris eller lam, skal du begrænse forbruget til højst tre portioner om ugen. Det svarer til ca. 350–500 gram. Spis meget lidt, hvis overhovedet, forarbejdet kød.”

 

AICR (American Institute for Cancer Research)

AICR’s anbefaling lyder:  

”Gør fuldkorn, grøntsager, frugt og bælgfrugter såsom bønner og linser til en stor del af din normale kost. Der er evidens for, at det at spise hovedsagelig plantebaserede fødevarer - fuldkorn, grøntsager, frugt og bønner - spiller en stor rolle i forebyggelsen af ​​kræft og bidrager til et sundere liv.”

 

Mere konkret anbefaler AICR, at din tallerken til alle måltider, så vidt muligt er bygget op efter nedenstående retningslinjer:

 

”Mindst to tredjedele (2/3) af din tallerken skal bestå af fødevarer fra planteriget fx fuldkorn, grøntsager, frugt og bønner.” 

 

”Den resterende tredjedel (1/3) af din tallerken kan bestå af animalsk proteinrig mad såsom fisk og skaldyr, fjerkræ og mejeriprodukter og kun lejlighedsvis af magert oksekød, svinekød og lam. Spis lidt, hvis overhovedet, forarbejdet kød.”

 

American Heart Association (AHA) 

Også AHA anbefaler en kost der primært består af:

  • frugter og grøntsager
  • fuldkorn
  • fedtfattige mejeriprodukter
  • fjerkræ og fisk uden skind
  • nødder og bælgfrugter
  • ikke-tropiske vegetabilske olier

Endnu tydeligere er AHA i deres holdning til kød, når de svarer på spørgsmålet

”Hvordan er dét at spise plantebaseret fordelagtigt for din sundhed?”

”Uanset om du overvejer at spise mindre kød eller udelade kød fuldstændigt, er fordelene klare: lavere risiko for sygdom og øget sundhed og velvære. Mere specifikt vil mindre kød nedsætte risikoen for: hjerte-sygdom, slagtilfælde, fedme, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, type 2-diabetes og mange former for kræft”

Blandt førende sundhedsorganisationer er der altså udbredt enighed om, at der er væsentlige helbredsmæssige fordele ved at vælge en kost, som er primært baseret på fødevarer fra planteriget, og ved at reducere indtaget af eller endda helt undgå at spise kød fra okse, svin og lam. I særdeleshed skal indtaget af forarbejdet kød så vidt muligt undgås. Altså præcis de samme principper som den antiinflammatoriske kost hviler på, og præcis som de kost-anbefalinger vi i bogen ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost”opfordrer vores læsere til at leve efter. 

 

Viden om madvarer, som er kilde til et højt niveau af inflammationer

Det tredje og sidste kritikpunkt fra artiklen, jeg gerne vil italesætte, er ift. spørgsmålet om, hvorvidt der er belæg for at liste produkter, der er kilde til et højt niveau af inflammationer. 

Morten Elsøe udtaler i Berlingske Tidende: 

”listen med de ”største syndere” inden for skjult inflammation, der bl.a. tæller tilsætningsstoffer, farvestoffer og almindelige fødevarer som pasta, brød og knækbrød. … Det er der absolut ingen evidens for”

Og at 

”Lister med forbud er en meget uhensigtsmæssig måde at gribe en livsstilsændring an på.”

Ifølge professor i epidemiologi og ernæring Eric Rimm fra Harvard T.H. Chan School of Public Health, handler netop det at følge en sund livsstil ”næsten lige så meget om, hvad du ikke spiser, som hvad du spiser," 

Personligt kan jeg ikke være mere enig. Der er så meget forskning, der viser hvilke fødevarer, der har negativ effekt på vores krop og vores helbred, og hvilke fødevarer der har gavnlig effekt på vores kroppe og vores helbred. 

Hvorfor så ikke oplyse om det? 

Hvad er meningen med at hemmeligholde det? 

Personligt er jeg af den opfattelse, at netop viden om, hvilke positive såvel som negative effekter forskellige fødevarer har for vores kroppe og for vores helbred, vil gøre folk bedre i stand til at træffe ”oplyste” og dermed sundere beslutninger. 

Denne opfattelse er jeg heldigvis heller ikke ene om at have, og jeg kan med glæde konstatere at flere og flere sundhedsfaglige personer og sundhedsmyndigheder verden over – inklusiv vores egen Fødevarestyrelse – i dag, i langt højere grad end tidligere, er mere konkrete i deres anbefalinger både ift. hvad vi skal spise mere af, men især også hvad vi skal spise mindre af eller endda helt undgå, for at holde os sunde og raske. 

I forlængelse heraf synes jeg, at det er helt på sin plads at afslutte dette afsnit med et udpluk fra professor i epidemiologi og ernæring Eric Rimm fra Harvard T.H. Chan School of Public Health’s lister over ”farlige” og ”gavnlige” fødevarer ift. inflammationsniveauet i kroppen. 

Som altid så er jeg fortaler for, at du kender det store billede, så du selv kan vælge til og fra. Det betyder ikke, at du nødvendigvis helt skal undgå fødevarer fra den første liste. De må bare ikke fylde for meget i din livsstil. 

Fødevarer der øger inflammationsniveauet i kroppen  

  • færdigretter, der skal færdigtilberedes i en mikrobølgeovn
  • bagværk 
  • sukkerholdige morgenmadsprodukter
  • forarbejdet kød
  • kiks, småkager og lignende
  • hvidt brød
  • hvid pasta
  • sodavand
  • juice
  • slik
  • pulversupper
  • dressinger 

 
Fødevarer der dæmper inflammationsniveauet i kroppen

  • frugt
  • grøntsager 
  • fuldkorn
  • bælgfrugter (bønner, linser)
  • fisk
  • nødder 
  • frø

 

Modstridende budskaber i medierne

Som nævnt efterhånden en del gange tidligere i dette nyhedsbrev, peger forskningen entydigt på at vi ud fra et helbredsmæssigt synspunkt skal

  • spise flere fødevarer fra planteriget 
  • spise mindre kød (især fra okse, svin og lam), 
  • begrænse indtaget af forarbejdet kød og sukkerholdige produkter.  

At der på trods heraf, blandt mange almindelige mennesker, fortsat er stor forvirring om hvad der op eller ned i sundhedsdebatten - det forstår jeg virkelig godt. Mange mennesker har sågar den opfattelse, at også forskerne er dybt uenige. Sandheden er imidlertid, at der blandt forskere gennemgående er udbredt enighed. Både om hvad vi skal have mere af, men også hvad vi skal gå i en stor bue udenom. 


Spis overvejende fødevarer fra planteriget. Kød og sukkerholdige produkter skal fylde så lidt som muligt. 


At der blandt helt almindelige mennesker er stor forvirring om hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt skyldes efter min mening især 2 forhold.

 

  1. Sundhedsrelaterede artikler skrives ofte af journalister, hvis ekspertiseområde relaterer sig til alt andet end netop sundhed og helbred. De har simpelthen ikke tilstrækkelig faglig viden om emnet. 

  2. Og at modstridende studier om hvad der er sundt eller hvad der usundt, ofte får al for stor opmærksomhed på sociale medier og i medierne.       

 
Det er så ærgerligt, fordi de mange forvirrende og modstridende budskaber gør det svært for almindelige mennesker at navigere i.

             
Jeg håber, at jeg med dette indlæg, har været med til at gøre din ”kost-forvirring” bare en lille smule mindre. 

 

Tak fordi du ville læse med så langt!

 

Kærlig hilsen

Louise Bruun

 

https://www.nature.com/articles/s41591-019-0675-0
https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/understanding-inflammation
3 Special Health Report: Fighting Inflammation, Harvard Medical School.
https://www.health.harvard.edu/blog/go-figure-a-healthy-eating-approach-helps-people-be-healthy-2020031618996
https://heart.bmj.com/content/early/2020/11/25/heartjnl-2020-317802
6 Rapport 2018 fra WHO: A healthy diet sustainably produced
https://www.wcrf.org/
https://www.aicr.org/cancer-prevention/
https://www.heart.org/en/healthy-living/healthy-eating/eat-smart/nutrition-basics/aha-diet-and-lifestyle-recommendations
10 https://www.heart.org/en/healthy-living/healthy-eating/eat-smart/nutrition-basics/how-does-plant-forward-eating-benefit-your-health
11 https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/quick-start-guide-to-an-antiinflammation-diet