Forfatter. Ernæringsterapeut. Personlig træner. Foredragsholder. Yogalærer. Virksomhedskonsulent. Stifter af Louise Bruuns Akademi. Entusiastisk motivator med stor realitetssans.
Jeg er uddannet personlig træner og ernæringsterapeut ved CET. Igennem mit arbejde som personlig træner og ernæringsterapeut har jeg gennem de seneste 15 år hjulpet tusindvis af mennesker med at forebygge, afhjælpe og helbrede en lang række livsstilssygdomme – mange af dem har typisk været igennem flere forløb i det traditionelle sundhedssystem uden den ønskede effekt.
Med udgangspunkt i mine omfattende praktiske erfaringer sammenholdt med den nyeste forskning indenfor ernæring og bevægelse har jeg udviklet principperne bag ”Intelligent mad og bevægelse”.
De fleste af mine klienter kommer til mig med ønsket om at skabe fysiske forandringer, men ved afslutningen af deres forløb oplever de også en meget bedre balance mentalt og følelsesmæssigt: Når du passer på din krop, når du spiser og bevæger dig intelligent, passer du samtidig på dit liv og lever intelligent. Jeg er en meget engageret og personlig formidler af intelligent mad og bevægelse og for mig er den store motivation alle de vidunderlige tilbagemeldinger, jeg får.
Jeg er forfatter til flere bestsellers, bl.a. ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” (sammen med Jerk W. Langer). I øjeblikket skriver jeg på en bog, der handler om at bygge et stærkere helbred, sammen med læge Tobias Schmidt Hansen. Jeg har været anvendt som ekspert i flere TV-programmer, bl.a. i ”En kur der du’r” på TV2, Go’ Aften Danmark, Madmagasinet og flere temalørdage på DR.
Jeg er en efterspurgt foredragsholder over hele landet og en populær virksomhedskonsulent. Som virksomhedskonsulent har jeg bl.a. arbejdet med forandringsforløb med fokus på intelligent mad og bevægelse i en lang række mellemstore og store virksomheder, heriblandt i 3Mobil, Ørsted (Tidl. Dong), Spies og Maersk.
Privat er jeg gift med Mads og sammen har vi 4 børn.
Ordet inflammation betyder ilden indeni på latin. Det er vigtigt at skelne mellem akut og kronisk inflammation. Det er de kroniske inflammationer, jeg hjælper dig med. Det er dem, som på længere sigt gør os syge og dræner os for energi. Lidt forenklet kan man sige, at vores livsstil enten kan tænde eller slukke for ilden indeni. Nogle af årsagerne til en kronisk inflammation er en usund livsstil med for meget forarbejdet mad, for meget alkohol, sukker og rødt kød og for lidt bevægelse. Symptomerne er bl.a., at du ældes hurtigere, tager på i vægt, har ondt i leddene og føler dig træt og drænet for energi. En antiinflammatorisk livsstil, derimod, styrker og genopbygger din krop, ligesom den kan forebygge, lindre, behandle – og sommetider endda helbrede. Flere patienter med bl.a. gigt og diabetes er vendt tilbage med fantastiske resultater efter, at de er begyndt at følge mine principper om intelligent mad og bevægelse.
Det kan lyde så banalt, at en krop, som bliver bygget op af sunde madvarer og rigtige bevægelser også er en stærk og sund krop. Og selvom de fleste af os godt ved det, er der rigtig mange af os, der lever uhensigtsmæssigt. I stedet for at spise og træne intelligent spiser vi en masse sukker og forarbejdede fødevarer, vi sover for lidt, sidder foran computeren og får ikke bevæget os nok. I stedet for at lytte til vores krop og vores sinds grundlæggende behov, lader vi os styre af vores umiddelbare lyster og følelser.
Jeg er ikke interesseret i at give dig en ny kur, men derimod redskaberne til en livsstilsændring, som giver dig en sund og stærk krop og en masse energi. Det er DIG, der skal gøre arbejdet og selvom al forandring kan være svær, er du ikke alene. Du kommer til at spise den dejligste, naturlige mad, du genfinder kontakten til din egen krop og hvad den fortæller dig. Og når du først kan mærke og se resultaterne og samtidig opdager, at intelligent mad ikke er kedelig mad og hvor vidunderligt det er at bevæge sig, er det ikke så svært at holde fast.
Louise Bruun er uddannet personlig træner og ernæringsterapeut ved CET. Igennem sit arbejde som personlig træner og ernæringsterapeut har Louise i de seneste 20 år hjulpet i 1000-vis af mennesker – mennesker som typisk har været igennem en lang række forløb i det traditionelle sundhedssystem, uden den ønskede effekt.
Louise Bruun har med udgangspunkt i sine omfattende praktiske erfaringer sammenholdt med den nyeste forskning indenfor ernæring og bevægelse, udviklet principperne bag hendes svar på en antiinflammatorisk livsstil.
Louise Bruun ser det som sin vigtigste opgave, at udbrede sin viden om ”intelligent mad og bevægelse”, der gør os sunde og raske, og dermed for at hjælpe til med at forebygge og afhjælpe/helbrede en lang række livsstilssygdomme.
Louise Bruun er forfatter til 11 bøger – bl.a. bestselleren ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost”. Hendes seneste udgivelse, "Din grønne rejse - en sund og stærk krop med plantebaseret kost", udkom d. 7/4 og er skrevet i samarbejde med læge Tobias Schmidt Hansen, som også er gæsteunderviser på uddannelsen.
Louise Bruun har været anvendt som ekspert i flere TV-programmer, bl.a. i ”En kur der du’r” på TV2, Go’ Aften Danmark, Madmagasinet og flere temalørdage på DR.
Louise er en efterspurgt foredragsholder og virksomhedskonsulent. Som virksomhedskonsulent har Louise bl.a. arbejdet med forandringsforløb med fokus på intelligent mad og bevægelse i en lang række mellemstore og store virksomheder, heriblandt i 3Mobil, Ørsted (tidl. Dong), Spies og Maersk.
Med sin lancering af sit første online forløb "28 dage med antiinflammatorisk mad og bevægelse" i 2019, har hun nu hjulpet mere end 10.000 deltagere til at finde frem til den bedste udgave af dem selv – til at blive sundere og stærkere – bare ved at lære dem at spise og bevæge sig rigtigt.