Louises Blog

Tilbud i shoppen & opskrift på antiinflammatorisk drik

Til dig der er hurtig på tasterne, kan du spare 50 % på disse 2 produkter i shoppen: 

Hampefrø (afskallede)

Jeg er og bliver en STOR fan af hampefrø, som er en fantastisk kilde til både kostfibre og antiinflammatorisk omega 3 til hjernen og til dine tarme. De afskallede hampefrø, som har en let nøddeagtig smag, bruger jeg til drys på min morgenmad, sunde drikkelige boost-drikke, på raw-desserter-/kugler eller laver min egen hampemælk (evt. tilsat ingefær og hel citron). Her får du opskriften på en af mine yndlings drikke - super antiinflammatorisk og næsten altid på menuen på mine retreats i ødegården.

Antinflammatorisk drik med citrus (opskrift til 2 personer)

1 hel økologisk citron

1 økologisk grapefrugt (skrællet)

2 iblødlagte dadler (min. 1-2 timer)

2 cm. frisk økologisk ingefær

Lidt vand til justering af konsistens

2 spsk. hampefrøolie 

Topping: 2 tsk. afskallede hampefrø

Iblødlæg dadler i vand et par timer i forvejen. Skær enderne af citronen og skær den i mindre stykker. Skræl grapefrugten. Kør samtlige ingredienser på en blender. Justér mængden af væske, så din drik opnår den ønskede konsistens. Rør til sidst forsigtigt hampefrøolien i (kan udelades), men husk at drysse med hampefrø.

 

Gingko koncentrations te

Med tanke på teens titel er en forklaring på, hvorfor du skal drikke den formentlig overflødig… Vidste du, at ginkgo træet hører til de ældste træer i verden? I Kina har træet i århundreder været en folkemedicinsk skat og kaldes for kundskabens træ. Og så smager den så dejligt! Ud over grøn te og gingkoblade, er der dejlige urter som rosmarin, citronmelisse, æblemynte og rosenblomster i denne te.

Kommentér