Louises Blog

Pollenallergi og andre ubalancer

Forleden var der et indslag i TV omkring pollenallergi, og hvor meget allergi-medicin der bliver solgt, og hvordan det bliver brugt forkert og derfor ikke virker optimalt. Det satte mine tanker i gang, og jeg har lyst til at dele mine betragtninger.

Jeg betragter kroppen, som super intelligent, og en del af det hele menneske og som sender mig mange signaler hele tiden, om hvordan det står til. Det kan være smerte, ømhed, hævelse, allergi, eksem, astma, hormonelle forstyrrelser, sygdom, svamp, hovedpine, fordøjelsesproblemer, gigt, stivhed, humørsvingninger, for højt/lavt blotryk, PCO og jeg kunne blive ved! I kender jeres signaler!

Hver gang der bliver sendt et signal, betragter jeg det som en ubalance, som jeg skal reagere på. Jeg oplever hele tiden, at mange ikke rigtig orker, ikke ved hvad de skal gøre, ikke har tid til at reagere og har bevæget sig længere og længere væk fra overhovedet at mærke noget som helst. De fleste vil helst have at "signalet" kan fixes hurtigt og enkelt, uden at skulle tænke nærmere over det eller selv tage ansvar. En pille, en indsprøjtning eller en behandling er perfekt for de fleste. Det er hvad jeg kalder for en symptom behandling og der bliver på ingen måde kigget på det egentlige problem. Selvfølgelig kan piller og indsprøjtninger være fantastiske hjælpemidler, men jeg mener stadig det er trist, at ikke flere prøver at finde årsagen til at "signalet" bliver sendt til lige præcis dig.

Igennem de sidste 10 år har jeg har haft rigtig mange klienter, som kommer til mig med forskellige allergier - forårs-allergi (pollen, bynke, græs osv) eksem og astma. Og det første jeg gør er at kigge på deres mad, som jeg jo altid gør.

Lad os betragte allergi, som en ubalance, som netop din krops signal. Allergi er et signal på, at din krop reagerer alt for voldsomt på noget så naturligt forekommende som pollen. Hvis man nu kiggede på den enkeltes kost, ville jeg med det samme fjerne alle former for stimulanser, dvs madvarer, der kunne stimulere organismen for meget i forhold til den i forvejen forekommende ubalance. Madvarer som fx kaffe, sort the, alkohol, hvidt brød, hvide ris, sukker, light mælkeprodukter, light-produkter, færdigretter og smøger.

Ofte skaber stimulanserne en organisme, der er på overarbejde. Et overarbejde, der kommer sig af, at kroppen gør alt for at skille sig af med affaldet fra stimulansen. Et overarbejde, der udfordrer din fordøjelse, din udrensningsevne, din lever, din hud og måske din evne til at håndtere pollen.

Jeg ville hvis jeg havde pollen-allergi (eller nogle af de andre signaler) bygge mig selv op med mad, der på alle måder giver mig næring - masser af grøntsager gerne øko, urter, krydderurter, Gode fedtstoffer som fx koldpresset olivenolie, kokosolie, smør, hampeolie, tilskud af fiskeolie, nødder, frø og kerner og gode øko lette proteiner, som fx æg, kylling og fisk. Og vigtigst af alt ville jeg droppe alle stimulanserne i mindst 1 måned, for at se om det hjalp. På den måde arbejder du på at skabe en organisme, der fungerer optimalt - helt naturligt!

Jeg elsker tanken om det selvhelbredende menneske, og det ved jeg at vi er! Jeg ser hele tiden mennesker få det fantastisk ved bare at spise den gode mad, LYKKEMAD!

Alle mine bøger - uden undtagelse - arbejder ud fra at give dig så meget næring som muligt - smagfuldt, enkelt, simpelt og naturligt.

 

Kommentér