YOGA er vidunderligt!
Yoga styrker forbindelsen til krop og sind. Forfatteren deler fordelene ved yoga under hendes tvillingegraviditet. Hendes bog og video fremhæver yogaens universelle gavnlighed.

Jeg elsker virkelig yoga, elsker selv at dyrke det, se på det, skrive om det og mest af alt at give det videre på mine retreats og rejser. Yoga kan noget helt særligt og jeg ser hele tiden, hvordan folk kommer til at mærke deres krop, mærke deres rygsøjle, deres åndedræt, deres mentale tilstand når vi laver yoga sammen. I princippet alt sammen noget som vi bare tager for givet og som bare er der...men det at skabe fokus og bevidsthed omkring alle dele af kroppen, giver en fantastisk glæde, større fornemmelse for dig selv, din krop og din mentale tilstand.

Jeg har selv mærket roen, bevidstheden omkring min krop, hvad den vil og kan, og har fået en større respekt for mig selv. Jeg skrev min bog "Fri af stress med yoga" fra gyldendal med netop det udgangspunkt. Yoga for alle med fokus på at komme til at mærke dig og reagere på de signaler kroppen sender.

Nu er jeg gravid med tvillinger og kan ikke så meget af det jeg plejer, men lidt kan jeg, og det er pragtfuldt! Jeg har haft og har en virkelig dejlig graviditet, på trods af min lidt høje alder (40 år) og på trods af at der er to babyer. Jeg har taget 16 kg indtil videre og der er ca 6-8 uger tilbage. Jeg har ikke haft ondt nogle steder eller været plaget af, at jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg har haft alle mine Health & Yoga retreats i ødegården og på Madeira, har vandret mellem 8-16 km, lavet yoga, svømmet osv. Men nu kan jeg mærke at kroppen gerne vil hvile, så det gør jeg. Ikke mere vandring på mere end 2-3 km, lidt mild yoga og svømmer lidt i havet. Mest af alt lytter jeg nøje til min krop og hvad den kræver af bevægelse og hvad den kræver af mad. Spiser ingen former for stimulanser (kaffe, chokolade, slik, grøn the, alkohol) Spiser masser af bær, grønt, meloner, nødder, frø, kerner, gode olier, smør, surdejsrugbrød, æg, fisk, kylling - ALT ØKO og gerne lokalt. Og jeg er sikker på at det har hjulpet mig og min krop til at klare denne graviditet så fint.

Her er en lille video til den usmidige hofte - til dig der er gravid eller til dig, der er stiv og har smerter i ryg, lænd og hofte. Til dig der sidder meget ned med armene placeret ved tastaturet.

Se video her.

YOGA er bare vidunderligt og god fornøjelse!