Sprødt knækbrød fyldt med fibre og mineraler
Skønt hjemmelavet knækbrød! Fyldt med fibre, mineraler, og proteiner - en nærende snack. Ingredienserne inkluderer bl.a. græskarkerner, hørfrø, chiafrø og sesamfrø. Bagt ved 130 grader i 1,5 time.

I weekenden lavede min datter og jeg knækbrød. Vi havde taget et langt tilløb og besluttede os for at freestyle lidt på det, med yndlingsfrø og kerner. Du kan bruge hvad som helst og hvad du lige har lyst til! Så hvis du ikke lige har sorte sesamfrø, så er det fuldstændig ligegyldigt, bare kom nogle flere af de frø i du har!

Det blev virkelig lækkert. Helt sprødt, smagfuldt og skønt som lille appetitvækker med lidt (meget) smør, avocado, hummus, agurk, tomat...what ever! Alt smager godt på!!

De er små fine flade brød, der er propfyldt med fibre til fordøjelsen, og trækker affaldsstoffer ud af tarmene, mineraler til musklerne og hormoner og mm.., fedtstoffer til din antiinflammatoriske livsstil, proteiner til det stabile blodsukker og til naturlig balance!

Åh Gud det er jo perfekt og de smager perfekt - win win på alle områder!

Vi lavede det på ca. mål..og jeg siger ca, fordi jeg ikke er 100% på alle målene, men det er altså svært at ødelægge!

2 dl græskarkerner (zink, fedtstoffer, fibre)

2 dl hørfrø (omega 3 fedtstoffer, der virker antiinflammatorisk, fibre)

1 dl sorte sesamfrø (calcium, fibre, mineraler, fedtstoffer)

1 dl almindelige sesamfrø (calcium, fibre, mineraler, fedtstoffer)

1 dl solsikkekerner (fedtstoffer, mineraler, fibre)

1 dl chiafrø (omega 3 fedtstoffer, mineraler, fibre)

2 æg (lette proteiner, mineraler, fedtstoffer)

1,5 tsk havsalt (mineraler)

Lidt koldt vand (bare så frøene har lidt at suge af)

Bland alle ingredienserne og lad stå i mindst 1 time, så frøene kan suge, og så dejen ikke er for våd.

Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og læg et bagepapir ovenpå og rul med en kagerulle eller brug en flad hånd til at få det smurt tyndt ud. Bag på lave grader ca. 130 grader i 1,5 time.

Du kan stort set købe alle frø i min fine antiinflammatoriske webshop - er det ikke dejligt?

VELBEKOMME OG GOD FORNØJELSE!