Rødbedesalat med masser af krydderurter
Lad dig forføre af denne skønne rødbedesalat, beriget med krydderurternes magi. Rødbedens dybe farve symboliserer et væld af antioxidanter og næringsstoffer.
Se video her.
Denne salat er lavet på rødbede og krydderurter og er fyldt med sødme, syrlighed og den lækreste krydrede smag fra persille og koriander. Rødbeder renser og den dybe røde farve er tegn på maaaange antioxidanter og vitaminer. Persille indeholder en stor mængde mineraler og fibre og smager perfekt til rødbede. Hvis du ikke kan lide koriander, kan du bare bruge en anden krydderurt.
Vi spiste den på min nye uddannelses første modul, som gik fantastisk. Det var to intense dage med masser af intelligent mad og bevægelse, læren om urter og planter, sanserne, kroppens selvhelbredende kræfter, organur og rygsøjlen.
Glæder mig til modul 2 i februar!
Velbekomme med rødbedesalaten og god søndag.