På vores uddannelse til organyoga terapeut har vi valgt nogle af de bedste undervisere og klogeste hoveder indenfor sundhed. Idag vil vi introducere endnu en gæsteunderviser Jakob Hansen. Jeg har arbejdet side om side med Jakob i Wellcome og elsker hans tilgang til at arbejde med kroppen. Det går hånd i hånd med vores overbevisninger omkring den selvhelbredende krop og hvordan du kan hjælpe, støtte, stimulere og styrke din krop.
Jakob underviste også sidste år på min uddannelse og det var en kæmpe succes!
Fysioterapeut Jakob Hansen
Jakob har siden 1995 praktiseret som fysioterapeut og arbejder i dag i sin egen klinik Fysioteamet i Hellerup, hvor han har samlet et team af dygtige terapeuter og trænere. Siden 2009 har Jakob specialiseret sig indenfor Funktionel neurologi bl.a. igennem Z-Health Performance, hvor han afsluttede sin Mastertrainer i 2015.
Funktionel neurologi er baseret på at menneskets centrale nervesystem er det overordnede system der overvåger inputs fra både din indre og ydre verden og herudfra handler på dine vegne. Styrke, bevægelighed, balance, kropsholdning, smerter og adfærd er blot eksempler på områder, der styres fra dit nervesystem. Så hvis vi ønsker en krop og et sind i god balance, så skal vi måske starte med at kigge på nervesystemet. Jakob vil passioneret give dig en spændende og anvendelig viden om funktionel neurologi, og ikke mindst praktiske øvelser der stimulerer og træner nervesystemet.
Vi glæder os SÅ meget til at lære mere fra Jakobs side.