Stress er mange ting...og jeg arbejder med det hver eneste dag med alle de mennesker, som er rundt om mig.
Stress er en ret heftigt tilstand at være i, og kan i mange tilfælde være meget hensigtsmæssig. Fx hvis du skal yde noget helt særligt eller andet. Stress kan altså i kortere perioder være fantastisk, fordi du tænker klarere, løber hurtigere og når dobbelt så meget. Men vedvarende stress, slukker til gengæld for vitale processer som fx fordøjelse, reproduktion (læs: sexlyst), energi og meget mere. Vedvarende stress kan udmatte kroppen og gøre dig syg!
For de fleste er stress en arbejdsbetinget tilstand, som opstår ved ALT for meget arbejde, deadlines osv, men stress er mange andre ting også.
Stress kan handle om for lidt søvn og for let søvn.
Stress kan handle om din mad, som stresser kroppen, typisk pga for meget raffineret mad, sukker og kaffe.
Stress kan handle om for lidt bevægelse, og for meget stillesiddende arbejde - kroppen er skabt til bevægelse, ellers bliver den spændt, stiv og inflammeret.
Stress kan handle om alt for meget motion, folk der løber for meget, træner for meget og glemmer at mærke deres egen krop. Det kan ligeledes skabe for store mængder stress hormoner i kroppen og inflammationer.
Jeg har netop skrevet en vidunderlig bog "Fri af stress med yoga" hos Gyldendal , som tager fat i alle de ovennævnte emner og prøver via yoga, at skabe et mere balanceret indre miljø, mere intelligent bevægelse og mindre produktion af stresshormoner.
Jeg er som sagt sammen med mange mennesker både i min private klinik og på mine rejser og retreats, og jeg oplever ALTID hvordan min mad og yoga - intelligent mad og bevægelse - hjælper på folks velvære!
Yoga kan altså noget helt specielt!