En historie om en kvinde, der ikke kunne blive gravid!
En ung kvinde med PCO og endometriose vendte sin fertilitetsudfordring med antiinflammatorisk kost. På 3 måneder skiftede hun smerter og bekymringer ud med en positiv graviditetstest. Kostens kraft!

INTELLIGENT MAD OG BEVÆGELSE - ANTIINFLAMMATORISK LYKKEMAD

 Jeg vil dele en fantastisk historie med jer om et ungt par, der gerne ville være forældre.

Kvinden skrev til mig om sin historie med forskellige hormonelle udfordringer (PCO og endometriose), sin livsstil og sin mentale tilstand.

Jeg synes historien er meget vigtig, fordi den er så aktuel i vores del af verden. Flere og flere både kvinder og mænd har nedsat, dårlig eller slet ingen forplantningsevne. Og flere og flere par skal have hjælp til at blive gravide. Der er mange årsager til den nedsatte forplantningsevne og det er en kompleks problemstilling, som jeg har dyb respekt for og på ingen måde vil stille mig alt for klog overfor.

Men jeg vil alligevel fortælle om en af mine efterhånden mange succes-historier med kvinder og par, som jeg har hjulpet til at blive forældre.

Jeg hjælper dig med en øget kropsbevidsthed, hvilket i al sin enkelhed betyder, at du lærer at lytte til din krops signaler og reagere på dem. Du lærer at forstå din krop og jeg giver så redskaberne til at kunne ændre en given tilstand selv.

Det er ret fantastisk at se og være en del af et andet menneskes positive forandringsproces.

Prøv at læse denne historie om Signe, der på 3 måneder forandrede sit liv og sin forplantningsevne, bare ved hjælp af livsstil! 

Jeg får kuldegysninger!!

Her kommer historien: 

"Kære Louise

Tusind tak! Vi er så lykkelige, det er helt ufatteligt at det er lykkedes på så kort tid, det var der ingen af os der havde turde håbe på.

Her er hele den laaaange smøre, som jeg har sendt til dig siden vi startede.

 30/5-2016

Min kæreste og jeg ønsker at jeg skal blive gravid og vi har prøvet i over 1,5 år.

Jeg har PCO og endometriose og der er blevet fundet en blodcyste på min ene æggestok, der udover har jeg forhøjet testosteron der gør at jeg ikke får ægløsning. 

Min cyklus er gennemsnitslig på 47 dage. Jeg er 26 år.

Vi lever næsten 100 % økologisk, laver vores eget mad og køber ikke pålæg eller forarbejdet mad. 

Jeg går i fitness (styrketræning) én gang om ugen, Aquayoga én gang om ugen + saunagus og alm yoga engang i mellem. 

Vi er tilknyttet fertilitetsklinikken i Dronninglund, men er ikke gået igang med behandling endnu. 

Jeg føler mig utrolig forkert i min egen krop, jeg kan ikke mærke den eller forstå de signaler den sender og er meget ked af det.

Det har sat nogen tanker igang, vi ved ikke om vi ønsker at gå i hormonbehandling, selvom vi ønsker at bliver gravide mere end noget andet. 

Jeg ønsker ikke at belaste min krop, jeg ønsker at blive naturligt gravid.

Jeg er bange for at ødelægge min krop med diverse hormoner og stress over processen.

 Jeg satte Signe og hendes kæreste i gang med antiinflammatorisk ”Lykkemad”, mere søvn, mindre stress, mindre motion, mere åndedræt! 

Efter 9 uger :)

Her går det rigtig godt, jeg har været igennem mit livs vildeste forandring, altså ikke bare en forandring men et lys er gået op for mig eller hvordan man nu skal beskrive det, for det er virkelig vildt!

Selvom du ikke fysisk har været her, har du været i mine tanker hver dag og jeg er utrolig taknemlig for din hjælp og de søde ord du sender med mig på vejen, de gange vi har snakket sammen.

Tusind tak!

Jeg har nu været igennem 9 uger ca., og det er gået rigtig godt!

Jeg har virkelig fået at mærke, hvor meget den rigtige kost kan rykke ved ens velbefindende. Jeg har været utrolig standhaftig og omhyggelig undtagen i én enkelt uge i ferien hvor jeg fik vin, et par is og knap så mange grøntsager som ellers og jeg fik da også straffen for mine udskejelser :D 

De vildeste tømmermænd, hovedpine, ondt i maven, uro i kroppen, sukkercravings og min fine fine fordøjelse er stadig ikke helt på plads endnu! Wow endnu en øjenåbner..

 

Min fordøjelse er perfekt, jeg kommer på toilet hver dag og det er hurtigt overstået.

Min hud er blevet rigtig flot, og den stråler, jeg har meget få urenheder hvor jeg før har haft mange urenheder og udbrud i ansigt, på brystet og skuldrene. (Min kæreste siger jeg ser sund og lækker ud :D )

Jeg har tabt mig 7 kg!!!!!!

Min mave er blevet flad!!!!!

Cyklus: Efter én uge fik jeg menstruation og efter 29 dage fik jeg den igen (Hurraaaaa :D ) Nu går jeg og venter på at den dukker op igen, for så er der for alvor kommet skub i underlivet.

Jeg har ingen smerter når jeg har menstruation, før havde jeg en hel dag hvor jeg lå i smerter og ikke kunne stå op og flere dage med ondt i maven, dårlig humør og ingen energi.

Før jeg ændrede kost havde jeg hovedpine 2-3 gange om ugen, nu har jeg aldrig hovedpine og har ikke haft det siden den første uge.

Jeg sover godt om natten. Førhen svedte jeg rigtig meget og vågnede meget let og havde svært ved at falde til ro om natten. Nu ligger jeg mig på puden og sover til næste morgen.

Jeg har et kæmpe overskud og meget mere energi, end jeg nogensinde har haft.

Hvad vildere er, altså :D Min kæreste og jeg skændes ikke længere.. Vi er som nyforelskede igen! Jeg tænker at det er mit humør, jeg har ikke de samme humørsvingninger eller flip som før. Hele min krop og sind er i bedre balance end nogen sinde før. 

Det har selvfølgelig også været hårdt i perioder, jeg tror der ligger meget identitet i den måde man laver mad på og hvad man spiser og jeg har ligesom været lidt sårbar og følsom enkelte dage. Der har været mange vaner der skulle laves om og det har selvfølgelig også været hårdt men jeg har en fantastisk familie som står på spring for at forkæle mig med sunde lækkerier og som bakker 100 % op.

Min kæreste og hans dreng Anton elsker Lykkemad og har været så fantastiske til at bakke op og give ros, jeg føler mig meget heldig.

Jeg har skrevet dagbog hvilket var en stor hjælp og så har jeg brugt din bog “Få en lykkelig krop på 28 dage” rigtig meget. Har smagt alle opskrifterne tror jeg, og så er der jo ros for hvergang man har klaret en uge :D Det var lidt hyggeligt og rart at bruge den og få inspiration.

Jeg er endnu ikke gravid, og selvom jeg helst vil sige at det ikke fylder så meget, så er det ikke helt sandheden for det fylder rigtig meget, og jeg håber snart at det lykkes os.

Jeg ved ikke rigtig om der er noget jeg skal gøre anderledes men mon ikke tiden arbejder for os også :)

Du skrev en mail tilbage om, at vi skulle prøve homøopatiske dråber. Ovaria comp og testes comp.

And so we did! :D

Så var der gevinst :D :D 

Søndag d 18/9 havde jeg en positiv graviditetstest !!!!!! 

Jeg var ved lægen dagen efter og de bekræftede graviditeten og vurderede at jeg var i 6. uge :D wauw!! 

Det er stadig meget tidligt og usikkert det hele, men min krop fortæller mig at jeg virkelig ER gravid! Store bryster, kvalme og underlig appetit :D jeg knus-elsker det!

Det er så spændende og det kører rundt i hovedet på mig hele tiden og jeg har sommerfugle i maven og sover næsten ikke pga. kvalme og tanker om, hvad fremtiden kommer til at bringe.

Når så stort et ønske går i opfyldelse, er det så vildt at det ikke er til at forholde sig til :)  

Det tog ca 3 mdr. 

Jeg snakkede med dig første gang d. 30/5 og havde min sidste menstruation d. 10/8 :) Jeg er dig utrolig taknemmelig og ville ønske jeg kunne give dig et kæmpe kram for at vise hvor glad jeg er. 

Det er SÅ fedt at vide, at vi nu er gravide og vi behøvede ikke hjælp fra div. hormoner. Naturligt gravid på trods af PCO, endometriose og et forhøjet mandligt kønshormon der gjorde at jeg ikke fik ægløsning! Det er jo for vildt hvad kost og motion kan gøre. Jeg har dyb respekt for dit arbejde!"