Balance i fordøjelsen
For at opnå optimal fordøjelse er kosten central. Den kan hjælpe med at sikre næringsstofoptag og skabe balance i tarmene. Fokusér på grøntsager, urter, bær, gode fedtstoffer og lette proteiner.
Balance i fordøjelsen - Louise Bruun

En god fordøjelse sørger for at du optager vitaminer, mineraler, antioxidanter, fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Sagt kort sørger den for, at du er et helt menneske i balance.

Hvis du har udfordringer, som fx dem jeg nævnte i går, kan det være en god ide at starte med maden.

I en periode på ca. 14 dage (eller mere) lever du udelukkende af masser af grøntsager, krydderurter, bær, gode fedtstoffer (koldpressede olier, nødder, frø, kerner og avocado) og lette proteiner (æg, fisk og kylling).

Drop gluten (hvede, rug, byg og havre), mælkeprodukter, kaffe, alkohol og sukker.

Tyg din mad grundigt, da fordøjelsen starter i munden.

Hold dig til 3 måltider om dagen og gør dig umage med hvad du spiser - se mit forslag.

Prøv at komme på toilettet hver dag mellem kl. 5-7, hvis det er svært, så bliv siddende på toilettet til der sker noget...:-)

Lad være med at spise efter kl. 19

Gå i seng mellem kl. 22-23

Bevæg dig mindst 1 time hver dag - gå, løbe, svømme, cykle, træne, yoga, styrke, danse

Drik vand mellem måltiderne i stedet for til måltiderne.

Her har du en opskrift på en morgenmad, som kæler for dine tarme!

God for(d)nøjelse

Ingredienser

  • 1 spsk. chiafrø

  • 4 spsk. hørfrø (brug evt. halvt mørke og halvt lyse hørfrø, hvis du har det, kun for udseendets skyld)


ÆBLECREME

  • 50 g cashewnødder (opblødes)

  • 1 dansk æble

  • ½ vaniljestang (el. vaniljepulver)

  • 1 spsk. agave el. ahornsirup el. honning

  • Frisk ingefær (efter din smag, prøv med 1 cm)

  • Lidt citronsaft


TOPPINGS

Fx. lidt græskarkerner, granatæblekerner og kakao-nibs.


Fremgansmåde

FOODPREP - AFTENEN FØR

Iblødsæt chia- og hørfrø i to separate skåle om aftenen. Rør grundigt et par gange. Vandet skal dække frøene - især chiafrøene suger meget vand til sig. Lad frøene trække natten over. Cashewnødderne sættes også i blød.

Start med at lave æblecremen. Vask æblet og skær det i kvarte. Orden vaniljestangen og blend til du opnår en luftig creme. Smag til med sirup el. honning, frisk ingefær og citronsaft. Anret triflien med skiftevis et lag af chiafrø og et lag hørfrø efterfulgt af et lag himmelsk æblecreme. Pyntes med de valgte toppings.

Der er mange ting du kan gøre ud over, som fx at tilsætte forskellige fordøjelsesfremmende fødevarer og tilskud - dem skal jeg nok fortælle dig om!