Kalender, Health & Yoga koncept-/team

Health & Yoga Retreat-kalender

Sverige 2018

Health & Yoga Retreats v/Louise Bruun (4.200 kr.)

Uge 21 25-27/5 2018 (UDSOLGT)

Uge 35 31/8-2/9 2018 (UDSOLGT)

 

Fri af stress med yoga, meditation, afspænding, natur og antiinflammatorisk mad v/Karen Deleuran (3.500 kr.)

Uge 16 20-22/4 2018 (ledige pladser)

På dette retreat med Karen er der et særligt fokus på at nedbringe stress i kroppen. Du vil dagligt blive guidet igennem yogatimer, guidede meditationer og afspændinger og mindfulness øvelser, som alle giver dig mere indre ro og gør dig i stand til at mærke, hvad din krop har brug for.

 

Gældende for alle Health & Yoga Retreats i Sverige: 

Check in fredag kl. 12.00 - check ud søndag kl. 10.00.

 

For tilmelding, spørgsmål og nye datoer, skriv til Sanne på sanne@louisebruun.dk.  

 

 Se mere om retreats i Sverige her.

 

I samarbejde med SPIES præsenteres

Health & Yoga Retreats til sydligere himmelstrøg

Spørgsmål, sign op til venteliste for flere datoer på kommende Health & Yoga Retreats skriv til sanne@louisebruun.dk

 

Health & Yoga Retreat-koncept

Mit Health & Yoga Retreat-koncept er en rejse, der på alle måder byder på næring til krop og sjæl. Om du vælger 3 dage (Sverige) eller 1 uge til sydligere himmelstrøg, vil du blive undervist i det koncept, som jeg kalder for ”Intelligent mad og bevægelse”.

Alt hvad der foregår på mine Health & Yoga Retreats er nøje tilrettelagt i forhold til den selvhelbredende krop. Du vil få serveret lokal mad, der virker opbyggende og understøttende i forhold til din aktuelle tilstand. Al maden er udelukkende baseret på friske urter, grønt, frugt og bær, gode koldpressede olier, nødder, frø, kerner og lette proteiner. I Sverige laver en af mine håndplukkede instruktører eller undertegnede maden. På destinationer sydpå tilbereder hotellets køkken morgen- og aftensmad efter mine anvisninger.

På alle Health & Yoga Retreats er der fokus på dig som deltager og netop din tilstand, yoga, søvn, fordøjelse, vandring i naturen, urter og mad. Se det som en lille uddannelse i at lære at mærke din krop. Mit koncept er gennemtestet og arbejdet 100 % igennem, finpudset og optimeret igennem de seneste 10 år. 

Hvad enten du vælger at tilmelde dig et af mine "helt egne" retreats (i Sverige)  eller et af de retreats, som jeg præsenterer i samarbejde med SPIES, er det baseret på mit Health & Yoga Retreat-koncept.

 

Health & Yoga Retreat-team

Health & Yoga Retreats gennemføres af undertegnede og Karen Deleuran (se mere nedenfor).

Desuden er min personlige assistent, Sanne Brandstrup, med på de fleste retreats.

 

Om Karen Deleuran

Louise mødte jeg, da vi tog vores uddannelse som yoga- og yoga-thai-massage-instruktører på den samme yogaskole. Vi connectede lige med det samme og jeg har efterfølgende været med som yoga-instruktør på hendes Health & Yoga Retreats i Sverige nogen gange. Senest har vi i samarbejde udviklet og tilrettelagt grunduddannelsen som Organyogaterapeut med opstart på Louises akademi til september.

Jeg er meget optaget af, hvad vi selv kan gøre for at hjælpe kroppen tilbage til der, hvor vi er i balance med os selv. Fysisk, mentalt og spirituelt. Og jeg har en stor interesse i den måde, vi kan ernære kroppen på. Hvordan vi bevidst kan arbejde med kroppen igennem vores valg af madvarer. Og at mad ikke behøver er være stringent og en straf for den chokoladebar, man spiste fredag aften, men at mad lige så meget kan være en hyldest til kroppen. 

Min yogamæssige baggrund er, at jeg er uddannet yogalærer med over 1.800 timers undervisningserfaring. I de sidste 5 år har jeg undervist i yoga, men i alt har jeg 25 års personlig erfaring med yoga og dans. Jeg har stor erfaring i at undervise mange forskellige grupper og har blandt andet undervist i særlige forløb for stressramte og svært overvægtige.

Når jeg underviser i yoga, er det vigtigste for mig, at yogaen bliver tilpasset dig. Jeg giver altid min fulde opmærksomhed, når jeg underviser. Jeg forsøger at gøre undervisningen så alsidig og informativ som muligt, så du kan mærke, at du får noget med hjem fra hver enkelt time. Jeg har ingen forventninger til, at du har prøvet yoga før, eller ved hvad det er. Forudsætningen for at gå til yoga eller yogaterapi hos mig er, at du har mod på at arbejde med din krop, sind og helbred. 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på mine Health & Yoga Retreats til Sverige og Madeira. Her er mit mål at give dig værktøjerne til at kickstarte en sundere og mere afbalanceret krop på henholdsvis tre og otte dage – en udvikling som kan fortsætte efter retreatet er slut.

Karens næste retreats: 

Fri af stress med yoga - retreat til de svenske skove (20-22/4 2018) - (ledige pladser).