Certificering i Antiinflammatorisk Mad - Opstart Efterår 2022

Certificering i Antiinflammatorisk Mad

3 måneders uddannelse opstart d. 29-30/9 2022

Kom med til infomøde d. 21/6 2022

 

  

 

Om uddannelsen

Uddannelsens formål er give dig en indgående viden om, hvordan du kan forebygge og afhjælpe/helbrede en lang række livsstilssygdomme gennem antiinflammatorisk mad. Dette uanset om du tager uddannelsen af personlige årsager, eller om du påtænker at bruge uddannelsen i dit arbejde som farmakonom, sygeplejerske, fysioterapeut, jordemoder, personlig træner, fitness-instruktør eller lignende.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

 

Hvad får du ud af uddannelsen?

 

Uddannelsen vil give dig mulighed for at 

 
Kom med til mit næste infomøde d. 21/6

 


Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af 4 moduler á 2 undervisningsdage. 

Hvert modul har sit eget fokus fx inflammation, fordøjelsen, køkkenøvelse(r), hormoner, stress og søvn – hele tiden med maden som omdrejningspunkt.

Mellem modulerne arbejder du hjemme med forskellige temaer bl.a. fordøjelsen, hormoner, inflammationer, søvn. Du får også hjemmeopgaver (case-arbejde med en selvvalgt klient, udvikling af nye måltider etc.). Målet er at dygtiggøre dig og fylde dig med viden og personlig såvel som faglig udvikling.

Udgangspunkt for undervisningen er mit undervisningsmateriale, som du får adgang til elektronisk. Derudover får du udleveret 2 af mine seneste udgivelser om antiinflammatorisk livsstil - 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost og Din grønne rejse - en sund og stærk krop med plantebaseret kost - til inspiration.   

 

Eksamen

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig case-baseret eksamensopgave som udarbejdes med udgangspunkt i en selvvalgt case-person og dennes problematikker (fx vægttab, hormonelle ubalancer, diabetes, udfordringer med fordøjelsen eller lignende). 

Du vil efter uddannelsen modtage et certifikat ved bestået mundtlig eksamen (og bestået skriftlig opgave).

Gæsteundervisere

Mit håndplukkede hold af gæsteundervisere, læge og forfatter, Tobias Schmidt Hansen, samt psykoterapeut og coach, Dorte Helene Dam, vil bidrage med indlæg på uddannelsen.  

 

 

 

Moduloversigt/undervisningsdage

Modul 1 d. 29-30/9 2022 
Min filosofi: Det selvhelbredende menneske, antiinflammatorisk livsstil, tallerkenmodellen og journalarbejde. Køkkenøvelse.

Modul 2 d. 27–28/10 2022
Fordøjelsen og den antiinflammatoriske livsstil. Vaner, mønstre og implementering af nye vaner. 

Modul 3 d. 24–25/11 2022
Stress og binyretræthed. Stofstiftet. Hormoner. 

Modul 4 d. 15–16/12 2022 
Praktisk køkkenøvelse. Søvn og hjernen. 

Tidsrum/dage
Kl. 08.30-15.30 (torsdag og fredag).

Eksamen (mundtlig - afholdes fysisk el. via Zoom)    
Mandag d. 9/1 eller tirsdag d. 10/1 2023. 

Louise Bruuns Akademi forbeholder sig ret til at ændre i modulbeskrivelsen samt de oplyste gæsteundervisere. Jf. i øvrigt information i forhold til de foreløbige undervisningsdatoer under "Det med småt". 

 

Uddannelsessted

Uddannelsen afholdes i iLundens store, højloftede og lyse lokaler med panoramaudsigt til Charlottenlund Travbane. Smuk beliggenhed kun 5 min. gang fra Øresund og Charlottenlund skov.


Adresse & parkeringsforhold

Adressen er iLunden på Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund. 

Der er masser af gratis og ubegrænset parkering lige foran indgangen (kør næsten helt ”ind på travbanen”).

 

Pris og betaling

Uddannelsens pris er 16.495 kr.

Betalingen afvikles på følgende måde:
Tilmeldingsgebyr: 4.495 kr. Indbetales ved tilmelding (sikrer dig en plads). 

Rate 1: 6.000 kr. Betales senest d. 15/9 2022.

Rate 2: 6.000 kr. Betales senest 1/12 2022.

Kontakt os hvis du har brug for en ekstra rate, så finder vi ud af det.


Bankoplysninger
Nordea Bank
Reg. nr.: 2148
Konto nr.: 8983926852 
 

Det med småt

 

Kom med til infomøde om uddannelsen

Tilmeld dig mit infomøde og hør meget mere om, hvad du kan bruge uddannelsen til. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. 

Infomødet afholdes tirsdag d. 21/6 2022 kl. 17.30.

Adressen er iLunden på Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund.


Tilmeld mig infomødet d. 21/6

 

  

Tilmelding til uddannelsen

Send en mail til louise@louisebruun.dk med din tilmelding.

Bemærk at din plads på uddannelsen først er sikret, når din overførsel af tilmeldingsgebyr er modtaget på vores konto og du har modtaget en bekræftelse pr. mail.
 

Spørgsmål om uddannelsen 

Spørgsmål angående indholdet i uddannelsen – skriv til Louise på info@louisebruun.dk.

Spørgsmål angående alt det praktiske omkring uddannelsen - send en mail til 

louise@louisebruun.dk.


Kontakt mig med nye datoer

Skriv dig op til min interesseliste, hvis du vil kontaktes automatisk med kommende datoer.

 

 

Dét siger tidligere deltagere om uddannelsen: 

Tine, tidligere deltager på uddannelsen 

Jeg har været på en magisk og givende rejse hos Louise Bruun gennem et kursus om antiinflammatorisk mad med både teoretisk og praktisk givende og inspirerende undervisning. Et kursus hvor jeg blev suget ind i Louises forunderlige verden, hvor man brænder for maden, og den healing og helbredelse den kan give, hvis man kommer ind i en dybere forståelse for hvordan krop, mad og sjæl arbejder sammen. 

Jeg er blevet beriget med så megen ny viden, som jeg har taget til mig og integreret på en naturlig måde i min og min families hverdag. Vi spiser sundere, mere plantebaseret og jeg nyder den nemmere og mere naturlige tilgang jeg har fået til nye madvaner og madsammensætninger, jeg er blevet introduceret for hos Louise.  

Jeg har generelt fået en større interesse for både mad og madlavning, og jeg elsker at min familie også har taget mine nye tanker og tiltag til sig. Eksempelvis er min datter stor fan af den nye overnight oats eller chiagrød jeg laver hver morgen samt alle de nye linser og frø som er blevet tilført vores kost. Og min mor, som var min case-story til min eksamen, har tabt sig 7 kg ved at omlægge sin kost og spise sundere! 

Gennem viden og ændrede madvaner er jeg blevet fri for tilbagevendende smerter i maven, hvilket er en kæmpe lettelse for mig og har givet mig en langt bedre føling med min egen krop.”

 

Alice, sygeplejerske, muskulær zoneterapeut og vejleder i Antiinflammatorisk kost og livsstil og tidligere deltager på uddannelsen 

Jeg har beriget mig selv med en uddannelse om antiinflammatorisk mad og livsstil på Louise Brunns Akademi og den skal jeg bruge i mit faglige virke.  

Spændende højt evidensbaseret fagligt niveau formidlet på en let og levende tilgængelig og humoristisk måde. Louise er et levende og sjovt menneske med en bred erfaring, som hun tør dele ud af.  

Under uddannelsen får man indsigt i, hvordan med kan lære at ”freestyle” med alskens lækre råvarer – man bliver inspireret og motiveret til, at få integreret nye vaner i sit eget liv.  

Undervejs er der besøg af gæsteundervisere som bidrager til, at den ”røde tråd” gennem hele forløbet giver god forståelse for pensum som ellers kan syne komplekst at få indsigt i – men man kommer ud med en god og solid forståelse, som kan bruges kreativt i praksis.  

Undervisningen bliver krydret med Louises umiddelbare humor og små sjove påfund – det er bestemt ikke kedeligt! 

Louise er skøn – og hun ved en masse som er spændende og brugbart i livet med sund mad og ordentlig livsstil.   

Undervisningen foregår i rolige og smukke omgivelser og Louise formår, at skabe en hyggelig stemning så man føler sig fri til at deltage aktivt i debatter og sparring.”   

 

 

Eva, sundhedscoach og tidligere deltager på uddannelsen

“Jeg har beskæftiget mig med sundhed og velvære i en række år. Da jeg faldt over Louise Bruuns uddannelse, vidste jeg, at jeg havde fundet noget rigtigt, aktuelt og brugbart.  

Uddannelsen er et semi-holistisk studie i helbred og sundhed med fokus på den gode mad, der heler, balancerer, gavner og glæder. 

Louise er en pioner på sundhedsområdet, og har en stor viden som, hun deler og diskuterer. Undervisningen var altid givende, inspirerende og lærerig, og jeg oplevede Louise som en glad, dedikeret, sjov og kærlig underviser.  

Jeg følte altid en god energi og en stor glæde efter Louises timer. Både pga. Louise, hendes team, de skønne gæsteundervisere og al den spændende nye viden, vi fik, men også pga. den positive energi og imødekommende stemning, der opstod blandt os studerende.  

Det har uden tvivl gjort en forskel for mig at deltage, personligt og såvel som fagligt.” 

 

Karin, tidligere deltager på uddannelsen

“Min oplevelse med uddannelsen, har vendt mit liv i en positiv og sundere retning. Det har været en fantastisk rejse.

Jeg havde længe drømt om at gøre en forskel for mig selv og min familie. Min travle hverdag, havde givet mig en delvis usund livsstil. 

En af de bedre oplevelser, var at vi sammen med Louise afprøvede det teoretiske indhold på egen krop, så vi oplevede hvordan det virkede.  

For første gang i mange år, har jeg en anden lethed i kroppen. Oplevelsen af hvor lidt der skal til for at ændre til den gode livsstil, er overraskende nem, ikke kun for mig, men hele min familie.”  

 

Dorte, tidligere deltager på uddannelsen

”Louises måde at undervise på er super inspirerende og motiverende. Hun er meget direkte og visuel, og samtidig gør hun det underholdende - og du vil hele tiden gerne lære mere. Louise er utrolig givende, både som underviser og person, med hendes baggrund af uddannelser og viden. Hun er meget til stede, når hun underviser og giver utrolig meget af sig selv. 

Igennem dette forløb/min uddannelse er jeg blevet meget mere bevidst og klogere på, hvor vigtigt det er med de rette og økologiske mad- og råvarer, og hvilken utrolig virkende effekt de har på vores velvære og sundhed. Jeg glæder mig til at bruge det jeg har lært til at hjælpe mig selv og andre til et sundere og bedre liv.” 


Om Louise Bruun

Louise Bruun er uddannet personlig træner og ernæringsterapeut ved CET. Igennem sit arbejde som personlig træner og ernæringsterapeut har Louise i de seneste 20 år hjulpet i 1000-vis af mennesker – mennesker som typisk har været igennem en lang række forløb i det traditionelle sundhedssystem, uden den ønskede effekt.

”Jeg har i gennem årene hjulpet rigtig, rigtig mange mennesker. I begyndelsen var det typisk mennesker, som gerne ville af med nogle af de overflødige kilo. Jeg erfarede tidligt, at mine klienter gennem den rigtige træning og ved at spise rigtigt, udover at tabe sig, oplevede markante forbedringer ift. fx deres gigtsmerter, deres fordøjelse, deres hormonelle ubalancer, deres hovedpine, deres smerte i kroppen (inflammationer) mm.

Jeg har fx set mennesker, der har været helt nede med inflammationer, stress og depression, som kommer ovenpå igen - tilbage til livet, bare ved at spise den gode intelligente mad og ved at bevæge sig rigtigt.”



Louise Bruun har med udgangspunkt i sine omfattende praktiske erfaringer sammenholdt med den nyeste forskning indenfor ernæring og bevægelse, udviklet principperne bag hendes svar på en antiinflammatorisk livsstil. 

Louise Bruun ser det som sin vigtigste opgave, at udbrede sin viden om ”intelligent mad og bevægelse”, der gør os sunde og raske, og dermed for at hjælpe til med at forebygge og afhjælpe/helbrede en lang række livsstilssygdomme.

Louise Bruun er forfatter til 11 bøger – bl.a. bestselleren ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost”. Hendes seneste udgivelse, "Din grønne rejse - en sund og stærk krop med plantebaseret kost", udkom d. 7/4 og er skrevet i samarbejde med læge Tobias Schmidt Hansen, som også gæsteunderviser på uddannelsen.

Louise Bruun har været anvendt som ekspert i flere TV-programmer, bl.a. i ”En kur der du’r” på TV2, Go’ Aften Danmark, Madmagasinet og flere temalørdage på DR.

Louise en efterspurgt foredragsholder og virksomhedskonsulent. Som virksomhedskonsulent har Louise bl.a. arbejdet med forandringsforløb med fokus på intelligent mad og bevægelse i en lang række mellemstore og store virksomheder, heriblandt i 3Mobil, Ørsted (Tidl. Dong), Spies og Maersk.

Med sin lancering af sit første online forløb "28 dage med antiinflammatorisk mad og bevægelse" i 2019, har hun nu hjulpet mere end 10.000 deltagere til at finde frem til den bedste udgave af dem selv – til at blive sundere og stærkere – bare ved at lære dem at spise og bevæge sig rigtigt.