Louises Blog

Tag med til Sverige og få Ro i sindet

I juni måned (den 16-18/6) afholder Nanna Gyrithe Jardorf et Health & Yoga Retreat  i min ødegård. Temaet er "Ro i sindet - opnå mere nærvær og balance". I dagens blog kan du i bedste vox pop-stil blandt andet blive klogere på, hvorfor du - i følge Nanna - bare må med på dette retreat!

Hvorfor skal du booke et Health & Yoga Retreat med Nanna?

Fordi du drømmer om give dig selv - dit sind og din krop - kærlig opmærksomhed. Du har lyst til at tjekke ud af den daglige trummerum og blive mindet om de helt simple og essentielle ting, som kan være med til at skabe klarere fokus, fornyet overskud, bedre humør og mere balance i dit liv.

Vi skal vandre i skovene, lave yoga (alle kan være med), spise helt vidunderlig Lykkemad, drikke stimulerende urteteer, bade i skovsøen og nyde, at der er tid til små livsgivende ting, som der ikke altid er tid til i hverdagen.

Jeg ønsker at inspirere dig, fylde din krop op med velvære og skabe motivation til at lade roen og nærværet blive en del af din hverdag.

 

Hvordan får du selv ro i sindet, nærvær og en pause i hverdagen?

Jeg kender alt til at leve et pulserende urbant liv. Med et super spændende job, et nysgerigt sind, en stor livslyst, et privatliv fuld af nære og kære, som jeg elsker at være omgivet af og dele oplevelser med. Så jeg bevæger mig, som så mange andre, rundt i en booket kalender.

Jeg ved, at jeg kun være den bedste udgave af mig selv – og være nærværende - i alle disse scenarier, når jeg husker at stoppe op, vende blikket indad og dyrke ”pausen”. Og det er i pausen, at fuldkommen ro og balance kan sprede sig ud i kroppen og frigive ny energi. 

Yogaen er blevet min absolut vigtigste pause. Den kan altid få tiden til at stå stille og bringe mig ”hjem” til mig selv. Det er helt vildt, hvad bare 15 minutter på yogamåtten kan give. Vejrtrækningen er en essentiel del, hvilket jeg vil fortælle meget om på vores retreat. Det er så utrolig vigtigt for, at vi kan finde ro og balance.

Tit står jeg 10 minutter før op. Uden at snakke med nogen eller gøre noget andet lader jeg mig selv vågner lige så langsomt gennem fem minutters let meditation og vejrtrækningsøvelse. Det samme gør jeg til tider lige inden jeg går i seng, for at ”tømme” dagen og finde ind i en rolig sød søvn.

  

Er det "seriøs" digital detox på juni-retreatet?

Snarere ambitiøs. Jeg forventer ikke 100 % digital detox. Men jeg vil super gerne motivere til, at man er nysgerrig og udfordrer sig selv. Jeg er vild med at stimulere alle vores sanser. Det er både gennem maden, bevægelsen, naturen. Når jeg taler om digital detox, så handler det for mig om at opleve, at bare et par timer uden telefonen eller computeren i nærheden kan være en totalt opturs følelse. Du gik ikke glip af noget, og verden står stadig. Ved at gå offline, vil du måske opleve, at du går online inden i dig selv. Og alle fortjener at give sig selv 100 % fokus nu og da.

Så jeg vil ”seriøst” udfordre til, at vi går offline i øjeblikke på vores retreat – men ingen bliver bedt om at aflevere de små digitale livslinjer ved indtjekning i ødegården.

 

Hvordan mødte du selv Louise Bruun?

Det var ”hot”. Sagt med et stort smil. Jeg mødte Louise til en saunagus for 5 år siden. Jeg havde hørt om Louises ”Lykkemad”, mums tænkte jeg. Og jeg faldt pladask for Louises begejstring, personlighed, livsglæde og måde at fortælle på. Saunagusen var helt igennem vidunderlig.

Jeg fik lyst til at lære Louise at kende, og ikke mindst lære af hende. Jeg kunne mærke, at vi delte mange af de samme passioner, perspektiver og interesser for sundhed. Jeg følte mig inspireret. Der gik ikke længe, førend jeg bookede et retreat med Louise til hendes ødegård. Og endnu et. Til at jeg sidste år blev certificeret på hendes akademi.

 

Spørgsmål og tilmelding på sanne@louisebruun.dk.

Kommentér