Louises Blog

Jeg er forhåbentlig et selvhelbredende menneske

Jeg skriver så meget om det selvhelbredende menneske og hvordan vi som mennesker har det fulde ansvar for vores eget helbred og lykke. Der er ikke nogen eller noget der kan fixe det for os, hverken piller, medicin, botox eller andet.

Jeg elsker at spise mad, der udelukkende bygger mig op som menneske og som på ingen måde er belastende. Mad der er smuk, smagfuld, fyldt med næring og som stimulerer mine sanser og styrker mit helbred - jeg synes det er noget af det vigtigste i verden.

Jeg har rynker, jeg har et maveskind, der var flottere da jeg var 25 år, jeg har grå hår og jeg elsker det hele fordi det er en del af mig. Jeg håber og tror på at hvis jeg bliver ved med at bevæge mig intelligent hver dag og spise som jeg gør, styrker jeg min krop og sind. Jeg nægter at ty til kunstige metoder som at få hevet i mit maveskind, suget fedt, komme nervegift ind i mit hoved for at undgå rynker, eller hvad man nu ellers kan finde på. Jeg prøver at være så tæt på naturen som muligt og ved det er det rigtige for mig.

Jeg bygger alle mine måltider op omkring masser af grønt, krydderurter, krydderier, frugt, bær, gode fedtstoffer, fibre og lette proteiner. Jeg spiser ikke særlig meget kød, fordi jeg ikke har lyst. Og når jeg spiser kød er det af en god kvalitet. Helst økologisk og helst kylling og fisk!

 

Igennem de sidste 15 år har jeg hjulpet mange mennesker ud af fordøjelsesproblemer, søvnbesvær, diabetes, gigt, migræne, fertilitetsproblemer, hormonelle ubalancer, overvægt, depression osv osv osv – og mit eneste værktøj er ALTID mit nærvær, intelligent mad, urter og bevægelse, og intet andet.

Og jeg tør godt at sige at min succesrate er 99% og der er aldrig bivirkninger!

Kommentér