Louises Blog

Naturligt gravid med min egen hjælp!

Kære alle

Som I jo nok ved, er jeg gravid nu i 16. uge med tvillinger og det er sgu ret vildt! Vi havde drømt en lille luksus-efternøler, som blev til to. Hvor heldig har man lov at være - det er jo et lille mirakel... Eller to:-)

I april 2015 besluttede vi os for, at jeg skulle smide min kobberspiral, for så at arbejde på sagerne. Jeg er altid blevet meget hurtigt gravid, og tænkte det ville gå hurtigt.

Giver jer lige et "brush-up" på mit liv i foråret. Jeg løb 4-5 gange om ugen, gerne mellem 10-12 km hver gang, jeg styrketrænede måske 2-3 gange om ugen, yoga 2-3 gange om ugen. Retreats i ødegården, rejser til Madeira og studierejser til Grækenland, produktion af bøger, lavede webshop, havde alle mine private kunder, holdt ca 20 foredrag (mange i Jylland), workshops, events og jeg kunne blive ved. Jeg har et ret højt energiniveau, og kunne ikke se at det var galt.

Min sundhedstilstand: Jeg havde til tider svært ved at falde til ro, når jeg skulle sove og vågnede meget tidligt. Led af hjertebanken. Vejede ca 52-53 kg (normalvægt er ca 56 kg). Spiste alt for meget chokolade, som indeholder koffein. Ellers er jeg generelt meget velfungerende og glad.

Men jeg blev ikke gravid....

Jeg kan bedst lide når tingene går min vej, hvem kan ikke det... g blev lidt bekymret over at det ikke bare skete. Jeg tænkte hver gang vi havde knaldet, at nu er jeg nok gravid. Men nej, det blev maj, det blev juni og juli.

Jeg fandt noget ro i sommerferien, og læste min gamle projektopgave igennem fra "ernæringsterapeut-studiet" og kunne jo godt se at jeg var lidt ude på et skråplan. Min kæreste havde sagt det i lang tid, men ham gad jeg ikke lytte til... Kender I det?

Jeg besluttede mig for at "behandle" mig selv!

Her er nogle af de ting jeg gjorde:

Jeg tog på i vægt i september, så jeg ramte min normalvægt (og fik balance i hormonerne)!

Jeg stoppede mine lange løbeture (og fik mindre stress), og løb 2 gange om ugen ca 7-8 km (mega dejligt).

Jeg slappede af med alt den chokolade (koffein er ikke godt for kroppen, når den skal blive gravid)

Jeg dyrkede mere yoga (afstressende og vidunderligt)

Mit arbejde elsker jeg, så der gjorde jeg ikke rigtig noget...

Gik tidligt i seng (det har jeg altid gjort, men nu sov jeg med det samme!)

Jeg begyndte at spise magnesium, fiskeolie og D-vitamin meget regelmæssigt (hormonel balance og ro)

Jeg spiste min "wheatgrass" fra Pukka hver dag, for at optage så mange mikronæringsstoffer som muligt.

Jeg har hele tiden spist godt og virkelig sundt, fordi jeg ELSKER min egen mad helt vildt...hihi...

Og så i november var der sgu JACKPOT...

(Billedet er taget i weekenden på mit modul 3 om hormoner, leveren, blodsukkeret og stress).

Elsker at jeg formåede at skabe en større balance og gøre det sværeste der findes... At helbrede sig selv! ( Det er meget nemmere at hjælpe andre).

I dag får hver 10. kvinde hjælp på den ene eller anden måde, til at blive gravid, hvilket fortæller mig endnu en gang, at mange har brug for hjælp. Jeg var heldig, at jeg blev naturligt gravid, ved hjælp af få og enkle redskaber.

Jeg har besluttet mig for at lave en hel workshop omkring "fertilitet, hormonel balance, PCO" og bruge af mine egne erfaringer, forskning og få hjælp fra læge Jerk Langer, der har skrevet flere bøger om kost og graviditet.

INFO og tidspunkt bliver snarest lagt ud!

Tak fordi I læste og del gerne med jeres venner og familie - det kunne være, at en af dem er i samme situation, som jeg var!

2 kommentarer

Mar 06, 2016

P.s.: Er ikke interesseret i at min besked bliver slået op – den var bare ment som en privat besked :)

Marlene
Mar 06, 2016

Hej Louise

Super godt og interessant indlæg. Vi har også fået vores ønskebørn naturligt, og jeg tror bestemt også på balance – både fysisk og mentalt.

Du bør lige rette indledningen til gravid i 16. uge :) Når man ser indlægget slået op på f.eks. FB, kan ligne en joke. Når man læser indlægget, forstår man selvfølgelig, at det er en skrivefejl.

Held og lykke med graviditeten.

Hilsen Marlene

Marlene

Kommentér