Mød Karen Deleuran - medophavskvinde bag min nye uddannelse
Karen Deleuran, erfaren yogalærer med 25 års erfaring, tilbyder tilpasset yoga og yogaterapi til forskellige grupper. Hun udvikler en Organyogaterapeut-uddannelse med opstart i september på sit akademi.
Mød Karen Deleuran - medophavskvinde bag min nye uddannelse - Louise Bruun

I dette blogindlæg kan du lære Karen Deleuran bedre at kende. Vi mødtes i 2013, da vi tog vores uddannelse som yoga- og yoga-thai-massage-instruktører på den samme yogaskole. Vi connectede med det samme og nu har vi i samarbejde udviklet og tilrettelagt grunduddannelsen som Organyogaterapeut med opstart til september på mit akademi. Og nu til Karens baggrund:

Jeg er uddannet yogalærer med over 1.800 timers undervisningserfaring. I de sidste 5 år har jeg undervist i yoga, men har alt i alt 25 års personlig erfaring med yoga og dans. Qua min uddannelsesbaggrund kan jeg undervise i flere forskellige typer yoga - fx:

  • Holdundervisning

  • Privatundervisning

  • Yogaterapi-forløb

  • Virksomhedsyoga


Jeg stor erfaring i at undervise mange forskellige grupper og har blandt andet undervist i særlige forløb for:

  • Svært overvægtige

  • Ældre kvinder med behov for ekstra støtte i undervisningen

  • Stressramte

  • Brystopererede cancerpatienter

  • Tidligere stofmisbrugere


Igennem 3 år var jeg tilknyttet som underviser og eksaminator hos en af Københavns ældste yogaskoler. Her har jeg været med til at uddanne nye yogalærere indenfor yogafilosofi og alignmentsbaseret vinyasa yoga. I den sammenhæng har jeg også tilbudt mentorforløb for nyuddannede yogalærere.


Når jeg underviser i yoga, er det vigtigste for mig, at yogaen bliver tilpasset dig. Jeg giver altid min fulde opmærksomhed, når jeg underviser. Jeg forsøger at gøre undervisningen så alsidig og informativ som muligt, så du kan mærke, at du får noget med hjem fra hver enkelt time. Jeg har ingen forventninger til, at du har prøvet yoga før, eller ved hvad det er. Forudsætningen for at gå til yoga eller yogaterapi hos mig er, at du har mod på at arbejde med din krop, sind og helbred. 

Jeg glæder mig enormt til, at vores uddannelse skydes igang ultimo september og håber på at se dig til vores infomøde om uddannelsen den 5/4 i Klampenborg eller på vores Moshi Moshi Mind info-tour i Aalborg, Århus og Odense den 5-6/5.